Tour de Alps 2024
Smukke biler, godt selskab og bjergveje af bedste skuffe
Ridende på succesen fra sidste år kan vi igen i år tilbyde en Alpetur til vores allermest kørelystne venner og kunder.
Igen i år er Mads Christensen fra Formula TV vores guide og rejseleder. I år går efterårets Alpetur til Nord-Lombardiet i Italien, under titlen Giro delle Montagne.
Vi kommer til at bo i hjertet af den klassiske skisportsby Livigno, hvor vi indkvarterer os på det skønne fire-stjerner Hotel Bivio Plaza som udmærker sig ved både omfattende spa-faciliteter og parkeringskælder til vores biler.
Vi skrubber dæk og slider bremser på nogle af Italiens mest spektakulære køreveje, hvor vi sigter efter bjergpas som Gavia, Tonale, Bernina, Umbrail og måske hvis vi når det Fuorn og Fluela.
Juvelen i kronen er køreturen som Top Gear i 2010 udråbte til en af verdens bedste bil-tosse-ruter; fra det schweizisk Alpe-paradis Davos til det sagnomspundne Passo dello Stelvio.
Vi kører fra Formula i Lyngby tidligt og så spiser vi sen aftensmad og nyder en kold øl i Livigno samme aften (1300 km).
Det er derfor et ufravigeligt krav af både sociale- og sikkerhedsmæssige grunde, at der er to friske køre-kyndige chauffører i hver bil.
Alternativt kan du tage et biltog fra Hamborg til Lörrach eller få din bil transporteret med en auto-transport og selv flyve til Bologna eller Bergamo.
Information
Pris | På forespørgsel via Mads C. herunder |
Dato |
Start: 29. september 2024 Slut: 2. oktober 2024 |
Sted | Livigno, Italien |
Særligt
Kontakt Mads C. herunder for mere information.
Du skal være Formula-kunde for at deltage.