Museo Ferrari Maranello
Mærk historiens vingesus
Museo Ferrari Maranello er et must for enhver Ferrari-entusiast. Det er et af fabrikkens to officielle museer, og ligger kun et stenkast fra fabrikken. Her får du fortalt og visualiseret historien om Ferrari fra begyndelsen og frem til i dag med en imponerende samling af ikoniske modeller og spændende udstillinger.
Når du træder indenfor, mødes du af en verden fyldt med de mest sjældne gadebiler, historiske racermodeller, F1-biler og ikke mindst glemte konceptbiler. Museet er inddelt i forskellige udstillinger, der giver indblik i både teknologiske landvindinger og designikoner, og der er noget for enhver smag – fra elegante klassikere til moderne mesterværker.
En tur gennem museet byder også på interaktive oplevelser. Du kan prøve en simulator, hvor du selv kan mærke, hvordan det føles at køre en Ferrari-racer, eller fordybe dig i Ferraris udvikling gennem video og lyd.
Den unikke atmosfære, der hersker på museet, gør det til en uforglemmelig oplevelse, hvor du kommer helt tæt på mærkets sjæl og ånd.
For enhver Ferrari-fan er Museo Ferrari Maranello noget, der skal opleves.
Information
Pris | Fra €27,00 (børn fra €9,00) |
Dato | Hele året |
Sted | Via Alfredo Dino Ferrari, 43, 41053 Maranello MO, Italien |