Museo Horacio Pagani
En tur ind i Paganis univers
Pagani blev som bilmærke grundlagt i 1992. Faktisk er det et af de yngste bilmærker i Italien, men på trods af det, har mærket på kort tid skabt sig en unik historie og opbygget en magisk aura omkring sig.
Horacio Pagani er manden bag mærket, og hvert år producerer den lille fabrik nogle af verdens mest eksklusive hyperbiler.
På fabrikken finder du et intimt museum, som fortæller hele historien om Horacio Pagani og
ikke mindst de forskellige modeller, mærket har produceret indtil videre.
Her kommer du til at forstå den inspiration og det håndværk, der ligger bag Pagani-navnet.
Museet rummer en samling af ikoniske modeller som Zonda og Huayra, hvor hvert køretøj
fortæller en unik historie om innovation, design og kompromisløs kvalitet. Udover bilerne finder man også udstillinger med skitser, modeller og komponenter, der viser hele processen fra idé til færdigt mesterværk.
Det er også muligt at tilkøbe en guided tour på museet, som også indbefatter en tur ind i Paganis Atelier – altså den hellige hal hvor bilerne bliver produceret.
Information
Pris | Fra €18,00 |
Dato | Hele året |
Sted | Via dell'Industria, 26, 41018 San Cesario sul Panaro MO, Italien |