14. juni 2024

Nordic Meet

Ferrari Tour 2024
Vi ses i Finland til årets Ferrari-træf

Nordic Meet er det største træf for Ferrari i Norden. Og i år skifter vi nu kulisse og land. I 2024 vil Finland, nærmere bestemt byerne Turku og Naantali, danne rammen om dette imponerende træf. Begivenheden finder sted fra den 14.-16. juni. En begivenhed, der bringer Ferrari-entusiaster fra hele Skandinavien sammen for at fejre de italienske superbiler.

Træffet er arrangeret af de nordiske Ferrari-klubber, og målet med Nordic Meet er at samle så mange af de ikoniske hingste som muligt til dette fantastiske Ferrari-træf. Du kan deltage igennem den danske Ferrari-klub (FOCD).

For Ferrari-ejere er dette et træf, der ikke må overses. Alene synet af flere hundrede Ferrari-modeller samlet ét sted er noget, der kan få pulsen til at sætte i galop.

Afstanden fra Danmark til mødestedet i Finland er omkring 1.000 km. Køreturen giver dig mulighed for at opleve det nordiske landskab. Sidste del af turen sejler du med færge og får derfor en naturlig pause. Glæd jer til et storslået træf i landet langt mod nord.

Information

Pris På forespørgsel
Dato Start: 14. juni 2024
Slut: 16. juni 2024
Sted Turku & Naantali, Finland

Særligt

Kun for FOCD-medlemmer